I Børnehuset Solstrålen er vi optaget af hvordan vi kan give børnene mulighed for at påvirke deres dag på mange måder. Vi giver børnene medbestemmelse omkring lege, aktiviteter m.m.
Når der skal vælges nyt legetøj på stuen, har vi vores eksperter lige ved hånden. Børnene hjælper de voksne med at finde det rigtige legetøj.
Vi forbereder børnene på dagens aktivitet og anvender gerne piktogrammer som visuelt kan synliggøre dagens hændelser.
Vi arbejder med børnenes selvhjulpenhed i alle daglige rutiner og vi giver børnene plads til at øve sig. Børnene skal lære:
- At vente på tur
- Lytte til andre
- Kende traditioner
- at samarbede
- at rydde op
- at hjælpe hinanden
Når vi ikke synes en aktivitet er gået, som vi gerne ville have haft, forsøger vi at sætte os i barnets sted; Gad vide hvordan det var, at være barn i den aktivitet.? Her gør vi brug af børneevaluering. Det giver os et svar på hvorfor det ikke blev så godt og giver anledning til refleksion over egen praksis samt hvordan vi kan gøre det bedre næste gang,
Vi tager børnene alvorligt og ved at deres mening er vigtig. Vi er med til at danne børnene til demokratiske mennesker. Vi lægger vægt på børnefællesskaber og venskaber på tværs af grupper og alder.